top of page

Tidligere Silkeborg KFUM-spiller tilbage til Løgstrup

Af Søren Pedersen

LigaBold har fået en snak med den nu tidligere KFUM-spiller, Rasmus Dudeck, om efteråret og ikke mindst hans fodboldfremtid, som ikke længere er i Silkeborg.

Hvilke spillere har efter din mening gjort det bedst for jer eller i rækken generelt i efterårets sæson? - Jeg kan kun tale for vores eget hold og her har årets spiller Rasmus Damgaard gjort det super godt. Han har udviklet sig meget og bliver en af de bærende kræfter på holdet fremover. Jesper Jensen har med sine 11 mål endnu engang bevist, at han er en målfarlig herre, som sagtens kunne drive det til noget mere. Christian Pedersen har virkelig sat sit præg på holdet og går en stor fremtid i møde. Sidst men ikke mindst, så har vores mest rutineret spiller Thomas Olsen gjort det fremragende. Han har en kæmpe betydning for holdet og er uundværlig. Er der nogle hold, personer eller klubber i dit område, som du vil rose efter deres præstationer i året der er gået? - Et tillykke til vores nabo-klub Silkeborg Boldklub, som rykkede op i serie 1. En stor tak til vores holdleder Michael Pedersen som har gjort et stort stykke arbejde, både før, under og efter kampene. Mister eller får I nogle nye spillere i vinterpausen? - Henrik "Solgaard" er flyttet til Århus, så derfor han har valgt at tage en pause, men vender forhåbentlig tilbage. Nick Fisker som har spillet i klubben i nogle år, har i denne sæson spillet i Viby, men vender forhåbentlig også tilbage. Hvordan ser din fodboldfremtid ud? Bliver du i klubben eller skifter du til en anden? - Jeg har valgt at skifte og tage tilbage til min barndomsklub Løgstrup. Dette er pga. tiden og kørslen frem og tilbage fra Silkeborg af. I den forbindelse vil jeg sige tusind tak til alle i Silkeborg Kfum. Det har været 5 fantastiske sæsoner, med både op og nedture. Der er en super kultur i klubben og jeg vil ønske alle, alt mulig held og lykke fremover.

IMGP1204.JPG


bottom of page